fredag den 13. december 2013

Rosenkålssalat


Nu er jeg ikke så pjattet med kogte rosenkål, men da vi den anden dag havde fået rosenkål i vores grønssagspose fra Københavns Fødevarefællesskab, måtte jeg finde en anden måde at bruge disse små kålhoveder på, hvis de ikke skulle få til spilde.

Jeg har lavet denne friske rosenkålssalt med æbler, og jeg synes faktisk at det blev meget godt. Den er en smule bitter.

Jeg brugte følgende ingredienser:

Rosenkål
Æble
Forårsløg
Græskarkerner
Olie
Æblecidereddike
Salt
Peber 
Honning

Jeg delte rosenkålene så bladene blev helt skilt ad (det tog pænt lang tid, men der var ret meget jord på rosenkålene) og vaskede dem i en salatslynge. Derefter hakkede jeg dem fint og blandet det med et æble som var skåret i mindre stykker og et forårsløg som var snittet i tynde, skrå stykker. Jeg blandede salaten med en olie/æblecidereddike dressing med salt, peber og honning i. Man kan evt tilsætte lidt ekstra honning hvis rosenkålen er for bitter. Tilsidst ristede jeg nogle græskarkerner og lagde dem øverst på salaten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg synes det er super dejligt hvis du får lyst til at kommentere indlægget. Jeg vil svare hurtigst muligt tilbage :-)

Related Posts with Thumbnails